Behandling af spiseforstyrrelser

En spiseforstyrrelse er en vanskelig sygdom, da man som regel oplever en ambivalens i forhold til at blive rask. Spiseforstyrrelsen giver dig måske en følelse af tryghed, succes eller at have kontrol over noget – men samtidig er det en meget alvorlig sygdom, som skader kroppen og medfører at du har mindre energi til fx at være social, komme i skole/på arbejde og lave andre ting, som du er glad for.

En spiseforstyrrelse kan fx indebære at man spiser for lidt og taber sig, at man dyrker tvangsmotion eller den kan komme til udtryk i form af overspisninger og opkastninger.

Det kan være svært at give slip på spiseforstyrrelsen, men det er muligt at blive rask; jeg vil tilbyde at gå vejen sammen med dig.